I januar 2025 skrev Joachim B. Olsen på X, at palæstinensere ikke elsker deres børn på samme måde som os, og at de er fanatikere, der elsker martyrdøden højere end livet. Efter Nasrallahs begravelse i februar 2025 skrev han, at man burde have smidt "en ordentlig gang napalm".
Jeg inviterede ham til at forsvare de formuleringer ansigt til ansigt. Han sagde ja. Det her er hele samtalen.
En time og enogtredive minutter. Uklippet. Ingen af os havde set spørgsmålene på forhånd, og der er ikke fjernet et eneste sekund — heller ikke de steder, hvor han får det bedste af mig, og der er flere af dem. Undervejs tilbød jeg ham at slette optagelsen og starte forfra. Han sagde nej. Derfor ligger den, som den er.
Det, jeg gerne ville have svar på
Det er ikke en debat om, hvem der har ret i Gaza. Det er et forsøg på at finde ud af, hvad ord gør, når de bliver sagt af en af Danmarks mest læste stemmer — og om han står ved dem, når han bliver bedt om det.
- Er det en dehumaniserende beskrivelse af et helt folk — ja eller nej?
- Er de kriminalitetstal, du bruger, alders- og socioøkonomisk korrigerede?
- Fortryder du napalm-formuleringen i dag?
- Hvad kræver det konkret at være dansk og muslim på samme tid?
- Hvem betalte og arrangerede din rejse til Israel i foråret 2025?
Han svarer på fire af dem.
Spørgsmålet, han stillede tilbage
Til gengæld stiller han mig ét spørgsmål, som jeg ikke svarede ordentligt på i rummet:
"Når jeg gør det forkert — hvordan skal vi så tale om de her problemer?"
Det spørgsmål fortjener et selvstændigt svar, og det får det.
Tak
Tak til Joachim for at sige ja og for at blive siddende, da det blev ubehageligt. Uenighed er ikke det samme som fjendskab.